Løkkefonden 2018

Projektets mål.
At hjælpe personligt og fagligt udfordrede drenge i alderen 16-25 år til at opnå en mere struktureret hverdag og en sundere livsstil igennem cykling.
At genskabe tro på eget potentiale med henblik på at starte et uddannelses- eller jobforløb.

Ved at gennemføre et projekt som Challenge motiveres drengene til at tage ansvar for at få en uddannelse eller et job. Missionen i projektet er at få styrket den enkelte drengs evne til blandt andet at tage ansvar for eget liv og fremtid. Det gøres blandt andet med en styrkebaseret pædagogisk tilgang, hvilket vil sige, at vi fokuserer på at se og fremme drengenes styrker. Drengene mødes samtidig med en tydelig forventning om, at de er indstillet på at yde den indsats, det kræver, at skabe en positiv forandring.
Frem for kun at træne kilometer på cyklen eller kilo på vægtstangen i fitness trænes der derfor også drengenes ”karaktertræks-muskel”. Drengenes indstilling og viljestyrke trænes så de er i stand til at gennemføre Challenge, og endnu vigtigere blive i stand til at tage de ”tunge løft” i forhold til videreuddannelse og arbejde.
Drengene i Odense trænes på den fysiske del af to tidligere pro-licens ryttere. Kasper Linde og Rasmus Moth. Amer Mahmutovic og Kenneth Philipsen står for selektionen af drengene og bærer ansvaret for drengenes trivsel og læring i forhold til karaktertrækkene.
I år kommer 7 ud af de 8 deltagende drenge fra uddannelser der tilbydes på Elsesminde. Elever cykler 2 gange ugentligt. Mandag formiddag og onsdag eftermiddag. Inden træningen på landevejen har der været 1 måneds træning i spinninglokalet og et kostoplæg af kostvejleder og produktionsskolelærer Tina Rasmussen.

Selve projektet bliver administreret af Løkkefonden.

Se billeder her

By |2018-06-14T08:37:26+00:00torsdag 7. juni 2018|