Dyrepasser2017-02-14T11:10:32+00:00

Dyrepasser er et værksted med et stort dyrehold – lige fra produktionsdyr til Zoologiske dyr. Vi har ca. 100 dyrearter fordelt på ca. 350 dyr.
Pt. har vi 3 dyrepasserlærlinge med speciale i zoologiske dyr.

På dyrepasser går der 22 elever som undervises i daglig pasning og pleje af vores dyr. Undervisningen foregår dels ved praktisk undervisning med en række eksotiske dyr og husdyr og dels ved praktiske projekter og eksperimenter, klasseundervisning, værkstedsøvelser, rapportskrivning og mundtlige fremlæggelser for klassen.
Vi er til ekstern undervisning på f.eks. landbrug, zoologiske haver, dyreparker, gartnerier, Naturama og medicinalindustrien (forsøgsdyr).

På Dyrepasser får du mulighed for at afprøve dig selv i pasning og pleje af krybdyr og mange andre zoologiske dyr. Du vil også blive afprøvet i pasning og pleje af dyr inden for produktionsdyr. Dyrene skal passes med foder og vand. Der skal muges ud og der skal strøs. Hestene skal strigles og rides og der skal køres med hestevogn. Fårene og Lamaer skal klippes, klovene beskæres og de små lam skal passes. Foldene skal tilses og vedligeholdes.

Elever med dyr som interesse får en større viden omkring dyrene og kan derefter i større grad omgås og få glæden af dyr i deres liv. Det giver et godt selvværd at have styr på f.eks. en hest eller at passe et kæledyr.

Elever med stor interesse for dyr, vil ofte fortsætte på dyrepasserskole eller landbrugsskole.

På Dyrepasser keder man sig aldrig, der er altid noget spændende at arbejde med.

Værkstedet Dyrepasser retter sig primært imod følgende uddannelser:

  • Dyrepasser uddannelsen
  • Landbrugs uddannelsen
  • Dyrehandler
  • Heste stutteri
  • Pelsfarme
  • Forsøgsdyr
Print Friendly, PDF & Email
Leon Rosenlyst Jørgensen Værkstedslærer Mail: lrj@elsesminde.dk Mobil. 61 22 06 30

Leon Rosenlyst Jørgensen
Værkstedslærer
Mail: lrj@elsesminde.dk
Mobil. 61 22 06 30

Kontakt Leon

Kim Valbjørn
Værkstedslærer
Mail: kv@elsesminde.dk
Mobil. 61 22 23 46

Kontakt Kim

Er du mellem 16 og 25 år og vil produktionsskolevejen til job og uddannelse.

Kan jeg blive elev?